Fal

Magac

Magac u yaal

Sifo

Goobta lagu falaha dadban

Goobta sifada

Goobta falkaabka

8 Dhismo odhaah

8.7 Meesha falkaabku kaga jiro odhaahda

Falkaabka dhabta ah waxa uu ka daba dhacaa silsillad falaha (x) iyo silsillad falka (o), marka ay ku jiraan odhaahyo nuxureedka.

Jeg	besøgte	ikke	min	søster	i	går.
x	o

Anigu	maan	booqan	walaashay	shalay.
x		o

Han	kommer	måske	i morgen.
x	o

Waxa	laga	yaabaa	in.	isagu	yimaado	berrito.
x		o

Odhaahda ah habka kala wareejinta dhismo odhaah, waxa uu falkaabku ku daba dhacaa silsillad faleedka (o) iyo silsillad falaha (x).

Kommer	han	måske	i morgen?
o	x

Ma	laga	yaabaa	in,	isagu	yimaado	berrito?
				x	o

Haddii qof ku adkaysanayo macnaha falkaabka, waxa uu ku dhacaa falkaabku odhaahda horteeda.

Måske	kommer	han	i morgen.
	o	x

Waxa	laga	yaabaa	in	isagu	yimaado	berrito.
	o			x

Falkaabku waxa uu had iyo jeer kala dhex galaa silsillad falaha (x) iyo silsillad faleedka (o), marka ay tahay weedh-caawiye.

Lone	sagde,	at	hun	ikke	havde	travlt.
			x		o

Lone	waxay	tidhi,	ma	aaney	mashquulsanayn.
				x	o

Marka la isku lamaanaynayo silsillad faleedyada (sidda. har brugt, har besøgte, har set) waa inuu falkaabka dhabta ahi dhex dhacaa labadaa erey ee ah silsillad falayaasha.

Jeg	har	ikke	besøgt	min	søster.
x	o1		o2

Anigu	maan	booqan	walaashay.
x		o1	o2

De	har	ofte	set	hinanden.
x	o1		o2

Iyagu	waxay	is	arkaan	mar	mar.
x	o1		o2

Falkaabku waxa uu dhacaa odhaahda gadaasheeda, haddii silsillad fal ku dhacuhu (∆) uu yahay magac u yaal dadeed (mig, dig, Dem, i.w.m.).

Aan lahayn magac u yaal:

Hr. Hansen	kører	altid	sin	bil.
x	o		∆

Mudane.	Hansen	wuxu	had	iyo	jeer	kaxaystaa	baabuurkiisa.
	x					o	∆

La jirro magac u yaal:

Hr. Hansen	kører	den	altid.
x	o	∆

Mudane.	Hansen	wuxu	kaxaystaa	kan	had	iyo	jeer.
	x		o	∆

La jirrin magac u yaal:

Jeg	ser	ikke	Søren.
x	o		∆

Annigu	ma	arag	Søren.
x		o	∆

La jirro magac u yaal:

Jeg	ser	ham	ikke.
x	o	∆

Anigu	ma	arag	isaga.
x		o	∆

Haddii falgalyo badani ku jiraan odhaahda, way isku daba xigaan.

Lis	har	jo	altid	bagt	kage.
x	o1			o2

Lis	waxay	hubaal	had	iyo	jeer	dubtaa	keeg.
x						o

Isbarbardhig:
Af soomaaliga falkaabku waxa uu gali karaa horta iyo gadaasha odhaahda. Looma higaadin karo shakhsi sida fal. Waxanu had iyo jeer hor dhacaa silsillad faleedka.

8 Ordstilling

8.7 Biordets plads i sætningen

Ægte biord kommer efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i hovedsætninger.

Jeg	besøgte	ikke	min	søster	i	går.
x	o

Han	kommer	måske	i morgen.
x	o

I sætninger med omvendt ordstilling kommer biordet efter udsagnsleddet (o) og grundleddet (x).

Kommer	han	måske	i morgen?
o	x

Hvis man vil fremhæve biordets mening, sættes biordet først i sætningen.

Måske	kommer	han	i morgen.
	o	x

Biordet står altid mellem grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i bisætningen.

Lone	sagde,	at	hun	ikke	havde	travlt.
			x		o

I sammensatte udsagnsled (eks. har brugt, har besøgt, har set) skal de ægte biord stå imellem de to ord i udsagnsleddet.

Jeg	har	ikke	besøgt	min	søster.
x	o1		o2

De	har	ofte	set	hinanden.
x	o1		o2

Biordet kommer sidst i sætningen, hvis genstandsleddet (∆) er et personligt stedord (mig, dig, Dem, osv.).

Uden stedord:

Hr. Hansen	kører	altid	sin bil.
x	o		∆

Med stedord:

Hr. Hansen	kører	den	altid.
x	o	∆

Uden stedord:

Jeg	ser	ikke	Søren.
x	o		∆

Med stedord:

Jeg	ser	ham	ikke.
x	o	∆

Hvis der er flere biord i sætningen, kommer de efter hinanden.

Lis	har	jo	altid	bagt	kage.
x	o1			o2