1 Falal

1.7 Habka aan firfircoonayn

Falalka oo dhan intooda badani waa habka firfircoon. Habka firfircoon waxa uu leeyahay, waa falaha ka wax qabanayaa ee falku ka hadlayo.

Pigen waa falihii oo spiser waa falkii oo ah habka firfircoon. Falku wuxu noqdaa oo kale habka aan firfircoonayn. Habka aan firfircoonayn waxa uu leeyahay, waa falaha ka aan firfircoonayni.

Et æble waa falaha, oo spises waa falkii oo ah habka aan ­firfircoonayn, iyo af pigen waa xiriir tilmaamayaal. Et æble waa falaha, laakiin  dabcan ma firfircoona. Habka aan firfircoonayni waxa uu   u sameysmi karaa laba siyood. Kow, iyadoo gadaal lagaga daro -s ereyga falka, ama la jirto habka at blive iyo habsifeed gaaban.

Habka aan firfircoonayn ee ku dhamaada -s, waxa la isticmaalaa marka wax caam yihiin ama marrar badan dhacaan. Habkan waxa lagu istimaalaa xafiiska macaamilka shaqadda. Hadday tahay fal jooga waxa gadaal lagaga darayaa -s xadlaawaha: Hadduu yahay fal tagay, waxa gadaal lagaga darayaa -s hab -faleed tagay.

Habka aan firfircoonayn uu la jiro habka at blive iyo hab-tusmeed gaaban (eeg 1.5 Fal hore oo macno leh hadda), waxa la isticmaalaa marka laga hadlayo waxqabad dhici kara hal mar kaliya.

Odhaahda afka, waxa badanaa la isticmaalaa blev, marku jiro fal tagay oo aan lahayn -s, inkasta oo laga hadlayo waxqabad dhaca marar badan.

Isbarbardhig:
Af soomaaligu wuu leeyahay habka aan firfircoonayn laakiin waxa la isticmaalaa marmar.

1 Udsagnsord

1.7 Passivform

Alle udsagnsord er for det meste i aktivform. Aktivform vil sige, at det er grundleddet, der laver det, som udsagnsordet fortæller om.

Pigen er grundleddet, og spiser er udsagnsordet i aktivform. Udsagnsord findes også i passivform. Passivform vil sige, at grundleddet ikke er aktivt, men passivt.

Et æble er grundleddet, og spises er udsagnsordet i passivform, og af pigen er en forholdsordsforbindelse. Et æble er grundled, men er selvfølgelig ikke aktivt.

Passiv kan dannes på to måder. Enten ved at sætte endelsen -s på udsagnsordet eller med en form af at blive og kort tillægsform.

Passiv med endelsen -s bruges, når noget er generelt og sker ofte. Denne form bruges i arbejdsanvisninger. Hvis det er nutid, sættes endelsen -s på navnemåden. Hvis det er datid tilføjes endelsen -s til datidsformen.

Passiv med en form af at blive og kort tillægsform (se 1.5 Førnutid) bruges, når der er tale om en handling, som kun sker en gang. I talesprog bruges oftest blev, når det er datid og ikke -s, selvom der er tale om en handling, som sker mange gange.