Tendo

Majina

Badala ya jina

Neno la sifa

Maneno yenye maana ndogo

Sehemu ya elekezo dhahiri

Sehemu ya mafumbo

Sehemu ya neno la sifa

Sehemu ya neno elezi

8 Mpangilio wa maneno

8.7 Nafasi ya kielezi kwenye fungu la maneno

Kielezi halisi huja baada ya somo kamili (x) na somo la taarifa (o) kwenye fungu kuu la maneno.

Jeg	besøgte	ikke	min	søster	i	går.
x	o

Sikumtembelea	dada	yangu	jana.
x o

Han	kommer	måske	i morgen.
x	o

Labda	atakuja	kesho.
	x o

Kwenye fungu la maneno na mpangilio wa maneno kwa kupindua huja kielezi kwanza baada ya somo la taarifa (o) na somo kamili (x).

Kommer	han	måske	i morgen?
o	x

Atakuja	kesho	labda?
x o

Kama mtu anatia mkazo maana kamili ya kielezi, kielezi huwekwa kwanza kwenye fungu la maneno.

Måske	kommer	han	i morgen.
	o	x

Labda	atakuja	kesho.
	x o

Ulinganisho:
Kwa kiswahili kielezi kinaweza kuwa mwanzoni mwa fungu la maneno, lakini ni mpangilio wa maneno wa moja kwa moja pia kwenye fungu la maneno.

Kielezi kila wakati husimama katikati ya somo kamili (x) na somo la taarifa (o) kwenye fungu nusu la maneno.

Lone	sagde,	at	hun	ikke	havde	travlt.
			x		o

Lone	alisema,	kwamba	hakuwa	kazi	nyingi.
			x o

Kwenye somo la taarifa ambalo limechanganyika (kwa mfano: alitumia, alitembelea, aliona) lazima kielezi kiwe katikati ya maneno mawili kwenye somo la taarifa.

Jeg	har	ikke	besøgt	min	søster.
x	o1		o2

Sikumtembelea	dada yangu.
x o

De	har	ofte	set	hinanden.
x	o1		o2

Walionana	mara nyingi.
x o

Kielezi huja mwisho kwenye fungu la maneno, kama kitu halisi (∆) ni badala ya jina la mtu (-angu, -ake, -etu n.k).

Bila badala ya jina:

Hr. Hansen	kører	altid	sin bil.
x	o		∆

Bwana Hansen	anaendesha	gari	yake	siku zote.
x	o	∆

Pamoja na badala ya jina:

Hr. Hansen	kører	den	altid.
x	o	∆

Bwana Hansen	analiendesha	siku zote
x	∆ o

Bila badala ya jina:

Jeg	ser	ikke	Søren.
x	o		∆

Simuoni	Søren.

Pamoja na badala ya jina:

Jeg	ser	ham	ikke.
x	o	∆

Simuoni.

Kama kuna vielezi zaidi kwenye fungu la maneno, vielezi hivyo hufuatana.

Lis	har	jo	altid	bagt	kage.
x	o1			o2

Lis	siku zote	alipika	keki.
x		o1 o2

Ulinganisho:
Kwa kiswahili neno la kukana ikke linakuwa ni silabi kwenye tendo. Silabi hiyo inabadilika kutegemeana na watu tofauti. Kama ikke haikai yenyewe kwenye tendo, silabi husimama yenyewe kama neno.

Maneno mengine huweza kukaa mwanzoni, katikati, na mwishoni kwenye fungu la maneno bila fungu hilo kubadilisha maana.

Simuoni.
Humuoni.
Sikumuona.
Hukumuona.

8 Ordstilling

8.7 Biordets plads i sætningen

Ægte biord kommer efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i hovedsætninger.

Jeg	besøgte	ikke	min	søster	i	går.
x	o

Han	kommer	måske	i morgen.
x	o

I sætninger med omvendt ordstilling kommer biordet efter udsagnsleddet (o) og grundleddet (x).

Kommer	han	måske	i morgen?
o	x

Hvis man vil fremhæve biordets mening, sættes biordet først i sætningen.

Måske	kommer	han	i morgen.
	o	x

Biordet står altid mellem grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i bisætningen.

Lone	sagde,	at	hun	ikke	havde	travlt.
			x		o

I sammensatte udsagnsled (eks. har brugt, har besøgt, har set) skal de ægte biord stå imellem de to ord i udsagnsleddet.

Jeg	har	ikke	besøgt	min	søster.
x	o1		o2

De	har	ofte	set	hinanden.
x	o1		o2

Biordet kommer sidst i sætningen, hvis genstandsleddet (∆) er et personligt stedord (mig, dig, Dem, osv.).

Uden stedord:

Hr. Hansen	kører	altid	sin bil.
x	o		∆

Med stedord:

Hr. Hansen	kører	den	altid.
x	o	∆

Uden stedord:

Jeg	ser	ikke	Søren.
x	o		∆

Med stedord:

Jeg	ser	ham	ikke.
x	o	∆

Hvis der er flere biord i sætningen, kommer de efter hinanden.

Lis	har	jo	altid	bagt	kage.
x	o1			o2