Los adverbios puros van después del sujeto (x) y del verbo (o) en oraciones principales.
Jeg
besøgte
ikke
min
søster
i
går.
x
o
Yo
no
visité
a mi hermana ayer.
x
o
Han
kommer
måske
i morgen.
x
o
El
viene
tal vez mañana.
x
o
En oraciones con inversion viene el adverbio después del verbo (o) y del sujeto (x).
Kommer
han
måske
i morgen?
o
x
¿El
viene
tal vez mañana?
x
o
Si se quiere enfatizar el significado del adverbio, se coloca el adverbio al principio de la oración.
Måske
kommer
han
i morgen.
o
x
Tal
vez
viene
él
mañana.
o
x
El adverbio se coloca siempre entre el sujeto (x) y el verbo (o) en oraciones subordinadas.
Lone
sagde,
at
hun
ikke
havde
travlt.
x
o
Lone
dijo
que
ella
no
tenía
prisa.
x
o
En verbos compuestos (por ejem. har brugt, har besøgt, har set) el adverbio puro debe colocarse entre los dos verbos del sintagma verbal.
Jeg
har
ikke
besøgt
min
søster.
x
o1
o2
Yo
no
he
visitado
a mi hermana.
x
o1
o2
De
har
ofte
set
hinanden.
x
o1
o2
Ellos
se
han
visto
a menudo.
x
o1
o2
El adverbio se coloca al final de la oración si el complemento directo (∆) es un pronombre personal (mig, dig, Dem, osv.).
Sin pronombre:
Hr. Hansen
kører
altid
sin
bil.
x
o
∆
El Sr. Hansen
conduce
siempre
su
coche.
x
o
∆
Con pronombre:
Hr. Hansen
kører
den
altid.
x
o
∆
El Sr. Hansen
lo
conduce
siempre.
x
∆
o
Sin pronombre:
Jeg
ser
ikke
Søren.
x
o
∆
Yo
no
veo
a
Søren.
x
o
∆
Con pronombre:
Jeg
ser
ham
ikke.
x
o
∆
Yo
no
lo
veo.
x
∆
o
Si hay más adverbios en una oración, estos van uno después del otro.
Lis
har
jo
altid
bagt
kage.
x
o1
o2
Lis
siempre
ha
hecho
pasteles.
x
o1
o2
Comparación:
El adverbio no va siempre antes del verbo conjugado. Si el complemento directo y el complemento indirecto son pronombres, se colocan estos entre el adverbio no y el verbo.
El adverbio se puede colocar al principio de la oración para enfatizarlo.
Los verbos compuestos no se pueden separar en español.
De no ser así, la colocación de los adverbios es relativamente libre.
8 Ordstilling
8.7 Biordets plads i sætningen
Ægte biord kommer efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i hovedsætninger.
Jeg
besøgte
ikke
min
søster
i
går.
x
o
Han
kommer
måske
i morgen.
x
o
I sætninger med omvendt ordstilling kommer biordet efter udsagnsleddet (o) og grundleddet (x).
Kommer
han
måske
i morgen?
o
x
Hvis man vil fremhæve biordets mening, sættes biordet først i sætningen.
Måske
kommer
han
i morgen.
o
x
Biordet står altid mellem grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) i bisætningen.
Lone
sagde,
at
hun
ikke
havde
travlt.
x
o
I sammensatte udsagnsled (eks. har brugt, har besøgt, har set) skal de ægte biord stå imellem de to ord i udsagnsleddet.
Jeg
har
ikke
besøgt
min
søster.
x
o1
o2
De
har
ofte
set
hinanden.
x
o1
o2
Biordet kommer sidst i sætningen, hvis genstandsleddet (∆) er et personligt stedord (mig, dig, Dem, osv.).
Uden stedord:
Hr. Hansen
kører
altid
sin bil.
x
o
∆
Med stedord:
Hr. Hansen
kører
den
altid.
x
o
∆
Uden stedord:
Jeg
ser
ikke
Søren.
x
o
∆
Med stedord:
Jeg
ser
ham
ikke.
x
o
∆
Hvis der er flere biord i sætningen, kommer de efter hinanden.
