Načinski glagoli se razlikuju od ostalih glagola po tome što stoje kao pomoćni glagoli (pogledaj Minileksikon) a sledeći glagol je u neodređenom glagolskom obliku. Načinski glagoli također kazuju način na koji se nešto dešava.
Sledeće riječi su načinski glagoli: kunne (moći), skulle (trebati), ville (htjeti), burde (trebati), turde (smjeti), måtte (morati), i gide.
Jeg skal komme.
Ja treba da dođem.
Bilen kan ikke starte.
Automobil ne može da upali.
Du bør lave lektier.
Ti bi trebaoda napišeš domaće zadatke.
Načinski glagoli mogu da se mijenjaju kao svi drugi glagoli.
Jeg har kunnet løbe 10 km. på en time.
Ja sam mogao da trčim 10 km. za jedan sat.
I fremtiden vil vi arbejde meget hårdt for at tjene penge.
U buduće ćemo da radimo mnogo naporno da bi zaradili novac.
Poređenje:
Načinski glagoli se u bosanskom, hrvatskom, srpskom jeziku koriste isto kao u danskom, aliumjesto neodređenog glagolskog oblika se često upotrebljava konstrukcija sa rječicom da.
1 Udsagnsord
1.8 Mådesudsagnsord
Mådesudsagnsord adskiller sig fra de øvrige udsagnsord ved, at de står som hjælpeudsagnsord (se Minileksikon) og det efterfølgende udsagnsord er i navnemåde. Mådesudsagnsord fortæller også om måden noget foregår på.
Følgende ord er mådesudsagnsord: kunne, skulle, ville, burde, turde, måtte og gide.
Jeg skal komme.
Bilen kan ikke starte.
Du bør lave lektier.
Mådesudsagnsord kan bøjes i tid som alle andre udsagnsord.
Jeg har kunnet løbe 10 km på en time.
I fremtiden vil vi arbejde meget hårdt for at tjene penge.
