1  GLAGOLI

1.7 Pasivni oblik

Svi glagoli u većini su u aktivnom obliku. Aktivni oblik govori da subjekt radi ono o čemu glagol govori.

Pigen je subjekat a spiser je glagol u aktivnom obliku. Glagole nalazimo i u pasivnom obliku. Pasivni oblik označava, da subjekat nije aktivan već pasivan.

Et æble je subjekt, a spises je glagol u pasivnom obliku a af pigen je prjedloška odredba. Et æble je subjekat ali naravno neaktivan.

Pasivni oblik može da se gradi na dva načina. Ili da se dodaje nastavak -s na kraju glagola, ili sa jednim od oblika at blive i kratkim oblikom pridjeva.
Pasivni oblik sa svršetkom -s se koristi, kad je nešto uopšteno i kad se dešava često. Taj oblik se koristi u radnim upustvima. Ako je sadašnje vrijeme nastavak -s se dodaje na neodređen glagolski oblik. Ako je prošlo vrijeme dodaje se nastavak -s na oblik prošlog vremena.

Pasivni oblik sa jednim oblikom at blive i kratkim oblikom pridjeva (pogledaj 1.5 Perfekat) upotrebljava se, kada se govori o radnji, koja se dešava samo jednom. U govornom jeziku najčešće se u prošlom vremenu upotrebljava blev, a ne nastavak -s, iako se govori o radnji, koja se dešava mnogo puta.

Poređenje:
U bosanskom, hrvatskom, srpskom jeziku pasivni oblik se gradi kao u danskom. Ako se govori o nesvršenoj radnji ili nečemu uopštenom, pasivni oblik se konstruiše sa rječicom se i oblikom sadašnjeg ili prošlog vremena. A ako je svršena radnja, pasivni oblik se konstruiše sa jednim oblikom pridjeva. Ako je aktivni vršilac radnje izražen prjedloškom odredbom, u bosanskom, hrvatskom, srpskom jeziku se upotrebljava aktivna rečenica sa obrnutim redom riječi.

Jabuku jede djevojčica.

1 Udsagnsord

1.7 Passivform

Alle udsagnsord er for det meste i aktivform. Aktivform vil sige, at det er grundleddet, der laver det, som udsagnsordet fortæller om.

Pigen er grundleddet, og spiser er udsagnsordet i aktivform. Udsagnsord findes også i passivform. Passivform vil sige, at grundleddet ikke er aktivt, men passivt.

Et æble er grundleddet, og spises er udsagnsordet i passivform, og af pigen er en forholdsordsforbindelse. Et æble er grundled, men er selvfølgelig ikke aktivt.

Passiv kan dannes på to måder. Enten ved at sætte endelsen -s på udsagnsordet eller med en form af at blive og kort tillægsform.

Passiv med endelsen -s bruges, når noget er generelt og sker ofte. Denne form bruges i arbejdsanvisninger. Hvis det er nutid, sættes endelsen -s på navnemåden. Hvis det er datid tilføjes endelsen -s til datidsformen.

Passiv med en form af at blive og kort tillægsform (se 1.5 Førnutid) bruges, når der er tale om en handling, som kun sker en gang. I talesprog bruges oftest blev, når det er datid og ikke -s, selvom der er tale om en handling, som sker mange gange.