• Forskellige tider
  Det er en forudsætning for kommunikation at have styr på tiderne. For kursister med modersmål, hvor tidsangivelser ikke er obligatoriske, kan det være svært at indarbejde og bruge tider.
• Mådesudsagnsord
  Det gør en forskel, om man kan anvende de rigtige mådesudsagnsord, da de viser både vilje, evne, nødvendighed og ønske om at gøre noget. Ikke at forglemme at fremtid ofte udtrykkes med mådesudsagnsord.
• Almindelige uregelmæssige udsagnsord
  I Vores fællessprog vægtes de uregelmæssige udsagnsord ikke, men da de mest almindelige udsagnsord er uregelmæssige, er der øvelser med dem.
• Bydeform
  I daglig tale bruges bydeform både som forbud, ordrer og fælles opfordring, og derfor er der øvelser med bydeform.

• En og et
  Nogle kursister vil føle sig mere sikre, hvis de kan bruge 'en' og 'et' korrekt.
  Skelnen mellem n- og t-ord har betydning ved bøjning af tillægsord og stedord. Det har mindre betydning for selve kommunikationen.
• Ental og flertal
  Det er en grundpille at kunne anvende ental og flertal – usikkerhed kan medføre meningsforstyrrelser. For kursister med modersmål, hvor navneord ikke har flertalsform, kan det være svært.
• Bestemt og ubestemt form
  Forkert brug af bestemt og ubestemt form kan give mindre meningsforstyrrelser.

Stedord

• Person
  Det har afgørende betydning for kommunikationen at kunne bruge den korrekte person og de korrekte stedord. For kursister med modersmål, hvor udsagnsleddet inkluderer stedordet, kan det være svært.
• Sætningsled
  Det har betydning for kommunikationen, at kursisten kan skelne og anvende stedord som grundled, genstandsled og hensynsled.
• Ejestedord/tilbagevisende
  Kursisten skal kunne anvende ejestedord i den rigtige person og form. Tilbagevisende stedord har mindre betydning.
• Spørgeord
  Konstruktion af spørgsmål er afgørende i al kommunikation.

Tillægsord

• Bøjning
  Tillægsordenes bøjning trænes i tal og bestemthed for at tilgodese enkelte kursisters behov for korrekthed. Det er dog mindre væsentligt i den mundtlige kommunikation.
• Gradbøjning
  I sammenligninger er det nødvendigt at kende til gradbøjning. Forkert anvendelse kan føre til misforståelser.

Biord

• Nuancer
  Biord slører eller præciserer sproget.
  Biord giver sproget nuancer.
  I starten i indlæringsprocessen er det vigtigt at fokusere på biord, der har afgørende funktioner i kommunikationen.
  Nægtelser som 'ikke' er meningsbærende på alle sprog.
  Senere introduceres biord, som modererer og nuancerer sproget. Manglende kendskab kan skabe misforståelser. Et lille 'nok' er nok til at give meningsforstyrrelser.

Forholdsord

• Generelt
  Forholdsord er vanskelige at lære for en del kursister.
  Dansk indeholder mange forholdsord sammenlignet med en række andre sprog.
  Forkert brug af forholdsord kan give meningsforstyrrelser.
• Sted og tid
  Det har afgørende betydning for kommunikationen, at man kan præcisere sted og tid ved hjælp af forholdsord. Træning er betydningsfuld, da der er få regler og mange undtagelser.
• Faste udtryk
  Der kan opstå misforståelser ved brug af faste udtryk. De skal trænes, da der ikke er regler, og mange sprog ikke har tilsvarende faste udtryk.

Bindeord

• Bindeord og årsagssammenhæng
  At bruge de korrekte bindeord i en årsagssammenhæng har betydning for kommunikationen.
• Da eller når - om eller hvis
  Valget mellem disse ord kan være vanskelligt for mange kursister, da der ikke findes tilsvarende på alle sprog. Forkert anvendelse kan forstyrre kommunikationen.

Ordstilling

• Ligefrem og omvendt ordstilling
  Det er væsentligt at træne konstruktion af spørgsmål, da det er afgørende for kommunikationen.
  På et senere tidspunkt kan fokuseres på sprogets nuancer. For eksempel, hvad der sker, når leddene skifter plads.
• Tillægsord og biords placering
  Ordenes placering i en sætning har betydning for forståelsen. Det kan indgå som en del af et tema om ordklasser.
• Ordstilling i hoved- og bisætninger
  Ordstilling kan være en del af undervisningen i sideordnings- og underordningsbindeord for at træne korrekthed, men er ikke afgørende for kommunikation.