Hensynsleddet (□) er leddet i sætningen for hvem noget gøres. Der er kun et hensynsled, hvis der også er et genstandsled i sætningen. Hensynsleddet står efter grundleddet (x) og udsagnsleddet (o) og foran genstandsleddet (∆) i sætninger med ligefrem ordstilling. Hvis man vil fremhæve hensynsleddet, står det først i sætningen, og der bliver omvendt ordstilling.
Ligefrem ordstilling:
Pigen | giver | ham | en bog. |
x | o | □ | ∆ |
Omvendt ordstilling:
Ham | giver | pigen | en bog. |
□ | o | x | ∆ |