3  Stedord

3.2 Ejestedord

Arabisk

Sammenligning:
På arabisk bevarer ejestedordet sin form, uanset køn og tal.

Bosnisk, serbisk, kroatisk

Sammenligning:
På bosnisk, kroatisk og serbisk har ejestedord forskellige former afhængig af køn, tal og kasus.

Engelsk

Sammenligning:
På engelsk bruges ejestedordene ikke i 1. og 2. person ental og flertal, som de gør på dansk. Ejestedordene har en kort og en lang form. Den korte form bruges, når der kommer et navneord eller tillægsord bagefter ejestedordet. Den lange form bruges, hvis ejestedordet står alene sidst i sætningen.

Fransk

Sammenligning:
Ejestedord på fransk bøjes i køn og i tal efter det navneord de hører til.

Persisk

Sammenligning:
På persisk er ejestedord næsten som de danske ejestedord. Ejestedord udtrykkes ved hjælp af کسره .

Ejestedord kan også udtrykkes ved hjælp af: شان – تان – مان – ش – ت - م

Somali

Sammenligning:
På somali findes ikke selvstændige ejestedsord. Ejefald angives vha. endelsen på det som ejes. Ejefald findes i modsætning til dansk både i en bestemt og ubestemt form.

Spansk

Sammenligning:
Ejestedord har forskellige former afhængig af køn, tal og placering i sætninger. Køn og tal afgøres af tingen, der ejes, ikke af ejeren.
Ejestedordene su/sus bruges for hans, hendes, deres og Deres. Hvis man vil fremhæve hvem ejeren er, erstattes su, sus med de og personligt pronomen.

Swahili

Sammenligning:
På swahili afhænger ejestedordene af, at der er syv forskellige typer af navneord, og ejestedordene ændrer endelser i de forskellige personer.

Tyrkisk

Sammenligning:
På tyrkisk kan man godt undlade at bruge stedordene.
Ben geç geliyorum.        Jeg kommer for sent.
Geç geliyorum.
I modsætning til dansk findes kun et ord o for han, hun, den og det.

Vietnamesisk

Sammenligning:
På vietnamesisk bruger man samme ord både som personligt stedord og som ejestedord. Ordet của sættes foran det personlige stedord, og det fungerer som et ejestedord.