|
1 Udsagnsord
1.1 Navnemåde
Arabisk
Sammenligning:
Datidsformen er grundformen på arabisk.
| at løbe |
løb |
رَكَض |
رَكـَضْ |
| at vide |
vidste |
مَعرِفة |
عَـرِفَ |
Bosnisk, serbisk, kroatisk
Sammenligning:
På bosnisk, kroatisk og serbisk er navnemåde uden endelsen ti udgangspunktet for udsagnsordets bøjninger. Det er udsagnsordets grundform. Hvis navnemåde ender på ći, er det anderledes, da ć oftest skjuler g eller k, som er en del af grundformen.
Engelsk
Sammenligning:
På engelsk har navnemåde ingen endelse. Navnemåde er grundformen, som danner udgangspunkt for udsagnsordets øvrige bøjninger.
Fransk
Sammenligning:
På fransk har navnemåden følgende endelser -er, -ir, -re.
| parler, finir, prendre |
at tale, at slutte, at tage´ |
For at få grundformen, behøver man kun at fjerne disse endelser:
parl-, fin-, prend-
Persisk
Sammenligning:
På persisk ender navnemåde ofte på تن - دن og یدن . Hvis man fjerner "ن" fra navnemåden, bliver det til 3. person ental. Denne form kaldes også nutidsgrundformen eller nutidsstammen.
Somali
Sammenligning:
På somali er der ingen regler for endelser i navnemåde. Navnemåde er også den form, som danner udgangspunkt for de øvrige tider. Navnemåde kaldes også grundform.
Spansk
Sammenligning:
På spansk inddeles udsagnsordene i 3 bøjninger afhængig af navnemådernes endelser:
| 1. bøjning, udsagnsord som ender på ar: |
caminar |
| 2. bøjning, udsagnsord som ender på er: |
tener |
| 3. bøjning, udsagnsord som ender på ir: |
partir |
Swahili
Sammenligning:
På swahili ender navnemåde oftest på -a.
Tyrkisk
Sammenligning:
På tyrkisk ender navnemåde på -mek, -mak. Der findes ingen navnemåde uden endelser.
Vietnamesisk
Sammenligning:
På vietnamesisk findes der ikke navnemåde.
|
